Vejle Banegård, ca. 1979

Månedens billede, april 2026

Vejle Banegård, ca. 1979. Foto: Teknisk Forvaltning - Vejle Kommune. Vejle Stadsarkiv. Billednummer på arkiv.dk: B700657

Togtrafikkens rygrad

Mange jernbaneentusiaster får ganske givet stjerner i øjnene ved synet af lokomotivet på denne udgave af månedens billede. Toget er netop ankommet til Vejle Banegård for at tage passagerer om bord og køre videre med kurs mod Herning.

Litra My 1104 var et driftssikkert dieselelektrisk lokomotiv, der blev produceret i 59 eksemplarer for DSB af svenske Nohab fra 1954 til 1965. Lokomotivet var i mange år rygraden i DSB’s person- og godstrafik, indtil det gradvist blev taget ud af drift i begyndelsen af 1990’erne.

En del af Litra My 1104-lokomotiverne blev hugget op, mens andre blev solgt til danske privatbaner. Lokomotivet med det gule vingehjul i front var økonomisk i drift og havde trækkraft nok til både at trække tunge godstog og persontog.

Der har været togforbindelse fra Vejle mod nordvest i knap 132 år. Den første strækning til Give blev indviet den 2. august 1894.

Luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere