Idyl i Fiskergade før nedrivning, ca. 1964

Månedens billede, februar 2026

Idyl i Fiskergade før nedrivning, ca. 1964. Foto: Teknisk Forvaltning, Vejle Kommune. Vejle Stadsarkiv. Billednummer på arkiv.dk: B706355

Når skinnet bedrager

Fiskergade-kvarteret i Vejle var set med nutidens øjne ganske charmerende, sådan som det tog sig ud med gamle huse og små forretningsdrivende. I virkeligheden var husene i utroligt dårlig stand, og derfor blev de første huse, nr. 16 og 18, revet ned i 1962 i forbindelse med saneringen af kvarteret. 

Vejle Slidbanefabrik ved vulkanisør Svend Aage Hansen boede i Fiskergade nr. 10, i nr. 1 havde Carl Frederiksen & Sønner deres Gas og Vand-forretning, og købmand Holger Krabeks butik lå i nr. 7.

Beboerne var flyttet fra de første huse allerede i 1958, hvilket de tilskoddede vinduer vidnede om. Da husene var revet ned, blev der oprettet parkeringspladser, indtil hele kvarteret var ryddet for de gamle huse.

Luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere