Baggårdsmiljø ved Hotel Vejle, 1907
Månedens billede, oktober 2026
Baggårdsmiljø ved Hotel Vejle, 1907. Foto: H.P. Jensen. Vejle Stadsarkiv. Billednummer på arkiv.dk: B600245
Et kig bag facaden
Hotelkarlen holder i baggården med hestevognen her ved Hotel Vejle på hjørnet af Dæmningen og Kirkegade nr. 25 i 1907. Han er klar til at køre ærinder for de daværende ejere, ægteparret Kristine og Søren Christian Jensen, eller transportere hotellets gæster.
Det er fotograf H.P. Jensen, der har taget billedet. Han boede som nabo til hotellet, idet han havde sit atelier i baghuset i Kirkegade 23.
På skiltet til venstre for porten kan man læse, at der her ligger en urtekram- og delikatesseforretning. Sådan en forretning kunne såmænd stadig ligge i Vejle, nu hvor interessen for delikatesser og sund kost er i vælten. Forretningen blev dengang drevet af Johanne og Lauritz Petersen.
Året efter opførte Hotel Vejle i øvrigt en helt ny ejendom på matriklen. Det er den bygning, der stadig står på hjørnet af Dæmningen og Kirkegade i dag.