Krigens Ansigter

Pop-up-udstilling og oplæg ved Vejlemuseerne og Stadsarkivet på Vejle Fjordfestival 2025

Mandag 25. august 2025

På årets Fjordfestival byder Vejle Stadsarkiv på en pop-up-version af vores udstilling, "Krigens Skæbner". Her møder du en række personer fra Vejles besættelseshistorie 1940-45, som alle traf valg, der ændrede deres liv for altid.

Udstillingen kan ses i vores telt på Havneøen både lørdag den 30. og søndag den 31. august fra kl. 10-16.

Herudover kan du om lørdagen også høre en række krigeriske oplæg fra kl. 12-14:20: Arkæolog og museumsinspektør Charlotta Lindblom fortæller om de op mod 200 våben og mange andre spændende genstande, som er opgravet ved Løsning Søndermark.

Museumsinspektør og historiker Rasmus Skovgaard Jakobsen fortæller, hvordan mennesker i 1600-tallets Vejle og omegn tidligere har håndteret krig, død, sult og kaos i en tid, hvor byen på blot en generation blev besat, plyndret og brandbeskattet af fremmede tropper.

Historiker Anders Nedergaard Bæk Petersen tager os i sit indlæg med bag mennesket og myten Niels Kjeldsen, og kommer også ind på Vejles rolle i krigen i 1864 som strategisk knudepunkt.

Med afsæt i Vejle Stadsarkiv aktuelle udstilling "Krigens Skæbner" kommer historikerne og arkivarerne Pernille Schou og Steffen Lind Christensen med eksempler på nogle af de skæbner, som 2. verdenskrig affødte.

Program lørdag:

12.00-12.20: "Våbnene fra Løsning Søndermark" v. Charlotta Lindblom
12.30-12.50: "Kaos" v. Rasmus Skovgaard Jakobsen
13.00-13.20: "Mennesket og myten Niels Kjeldsen" v. Anders Bæk Nedergaard Petersen
13.30-13.50: "Agnes Ahm – den glemte hovedperson" v. Pernille Schou
14.00-14.20: "Snogen – fra modstandsmand til Gestapo-håndlanger" v. Steffen Lind                                      Christensen

Luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere