Mere end 500 gæster til ny udstilling

Fotograf: Steffen Lind Christensen. Foto: Vejle Stadsarkiv
Vores nye udstilling var en bragende succes
Tusind tak til alle de mange gæster, vi havde på besøg til vores nye udstilling "To hjul og gode ben" her i weekenden!
Det var tre helt fantastiske dage med cykelhistorie, Tour-fanzone og folkefest i Mariaparken og Vejle Stadsarkivs gårdhave.
Flere end 500 glade og nysgerrige gæster besøgte vores udstilling. Det er vi både stolte over og meget tilfredse med. Der var stor interesse for udstillingen, hvor vores gæster også kunne muntre sig med Find 5 fejl-cykelplancher, et spil ’Find makkeren’ med fotografier af Kiddesvej eller tage sig en selfie som vejles historiske cykelhelt, Eluf Dalgaard.
Fik du ikke set udstillingen? Fortvivl ej! Allerede nu kan du se udstillingen i stadsarkivets udstillingssal.
Det er naturligvis gratis, og alle er velkomne.
Fotograf: Steffen Lind Christensen. Foto: Vejle Stadsarkiv.
Fotograf: Steffen Lind Christensen. Foto: Vejle Stadsarkiv.