DR's nye satsning: Danskere i verden

Kommende arrangementer om slægtsforskning og personhistorie

Onsdag 22. marts 2023

Du har måske allerede set, at DR har en ny, stor satsning: ”Danskere i verden”?

Tv-programmet fortæller i flere afsnit om nogle af de danske personer - historiske som nulevende - som gennem historien har sat deres aftryk på verden. Men ”Danskere i verden” er også et større tema med fokus på personhistorie og slægtsforskning, hvor der bl.a. samarbejdes med landets arkiver og folkebiblioteker om arrangementer inden for emnerne.

På Vejle Stadsarkiv kommer vi selvfølgelig også til at spille ind med arrangementer til temaet. Er du interesseret i slægtsforskning eller i én af de mange vejlensere, som drog ud i verdenen, så skal du følge med enten her på vores hjemmeside, hvor du også kan tilmelde dig vores nyhedsbrev eller på vores facebookside.

Find DR’s temaside på dette link, hvor der også er en ”Guide til slægtsforskning” og en oversigt over de arrangementer, som allerede er meldt ind.

Luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere