Ny bog om J.J.A. Worsaae

Fredag 2. oktober 2026

Byhistorisk Forlag præsenterer ny bog

Byhistorisk Forlag inviterer til præsentation af Kjeld Bjerrum Jensens bog om bysbarnet, museumsmand, arkæolog og historiker Jens Jacob Asmussen Worsaae.

Worsaae blev født i Vejle den 14. marts 1821. I 1847 blev han udnævnt til ”Inspektør over de antikvariske mindesmærker i Danmark”, og det var i denne egenskab, at han i 1861 af Frederik 7. blev udnævnt til daglig leder af den store udgravning af sydhøjen i Jelling.

Han blev direktør for både Oldnordisk Museum (nu Nationalmuseet) og Rosenborg i 1865. Det var også Worsaae, der grundlagde den arkæologiske videnskab baseret på forgængeren C. J. Thomsens deling af oldtiden i tre dele: stenalder, bronzealder og jernalder. Fra 1874-75 var han desuden minister for Kirke- og Undervisningsvæsenet.

Forlaget trakterer med vin og chips, mens bogens forfatter fortæller om tilblivelsen af bogen.

Tids & sted:
Onsdag d. 7. oktober 2026 kl. 15.00.
Vejle Stadsarkiv, Vedelsgade 17.
Alle er velkomne, tilmelding er ikke nødvendig.

Luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere