Udstilling om trafik i Vejle

Lørdag 7. juli 2018

Trafikken i Vejle – Vejle i trafikken

Det er med trafikken som med vejret: Alle er påvirket af den, og alle har en mening om den.
I Vejle har den trafikale udvikling aldrig stået stille. Hele tiden har byen forsøgt at tilpasse sig trafikanterne og imødekomme så mange behov som muligt.
Vejle Stadsarkiv har i udstillingen arbejdet med en bred definition på begrebet trafik. Plancherne handler om trafiksikkerhed, færdselslære, ferietrafik, trafikuheld, lysregulering, havnetrafik, togtrafik, bustrafik og meget, meget mere.
Det er først og fremmest en billedudstilling – et forsøg på at fange stemninger og situationer med trafik som omdrejningspunkt. Vi har krydret det hele med lidt trafiklegetøj, og i montrerne vises historiske kilder, der har relation til trafikken i Vejle.
Udstillingen kan ses i stadsarkivets normale åbningstid.

Luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere