Velkommen til Vejle Stadsarkiv



 

Husk - arkivet holder lukket fredag d. 18. maj

 


 

Fra Vejle Stadsarkiv til Immigrantmuseet i Farum


D. 18. maj åbner udstillingen Hjem Kære Hjem som Vejle Stadsarkiv, AAB Vejle og BoLiv Vejle lavede sammen i foråret 2011 på Immigrantmuseet i Farum.

Siden åbningen i sommers har udstillingen med stor succes turneret mere eller mindre uafbrudt, og er blevet set af rigtig mange. Efter at have været udstillet i Vejle Kommunes administrationsbygning, VUC Vejle, Vejle Bibliotek, Rødkilde Gymnasium, boligsociale konferencer, i Løget og på Vejle Stadsarkiv, vises Hjem Kære Hjem altså nu på Immigrantmuseet i Farum fra d. 18. maj til d. 31. september 2012.

I Hjem Kære Hjem fortæller 11 vejlensere i lyd, billeder, tekst og film om det at forlade sit hjem og fødeland for at finde et nyt hjem i et anden land. De 11 deltagere i udstillingen kommer fra hver sin ende af verden, og de har det tilfælles, at de har fundet et nyt hjem i boligområdet Løget i Vejle.

Arkivar Pernille Schou, Vejle Stadsarkiv, fortæller: ”Responsen har været, at udstillingen har været ”tankevækkende”, ”øjenåbnende”, ”fordomsnedbrydende” og ”rørende”. Vi er derfor meget glade for, at de 11 vejlenseres historier i Hjem Kære Hjem nu også kommer til at bidrage til fortællingen om det multikulturelle samfund i Danmark på Immigrantmuseet.

Klik her for en webudgave af udstillingen.

Immigrantmuseets hjemmeside finder du her.
 


 

Konfirmander anno 1929

På billedet ses konfirmander fra Kirstine Seligmanns Skole. Også for over 80 år siden var det en stor ting at skulle konfirmeres. Håret er sat og konfirmationskjolerne taget i brug.
 

 


Klik her
, hvis du vil se og høre en lille historie om konfirmationer før i tiden.

Du finder flere små historier om andre emner her.
 Fotograf: Søren Hammer.  

 


 

Magasiner på vej

Udbygningen af de såkaldte Fælles Museumsmagasiner ved Lysholt i Vejle tager form.


Det nye magasin - som arkiver og museer fra syv forskellige kommuner i fællesskab udbygger - er efter planen klar til indflytning d. 1. september 2012.

Arkivet ser frem til, at kunne rykke ind i de helt nye haller.
Foto: Vejle Stadsarkiv.  



Munkebjerg gennem 100 år

Tirsdag d. 22. maj kl. 19-21 arrangerer Byhistorisk Selskab foredrag om Munkebjerg på Hotel Munkebjerg. Kom og hør fortællingerme om stedet v. Vejle Fjord - den rullende trappe, trinbrættet, fjordbådene, det gamle badehotel osv.

Tilmelding til sekretariatet v. Vejle Stadsarkiv på tlf. 76 81 20 00 el. vba@vejle.dk mellem d. 7. og 16. maj 2012.



Månedens billede

Vejle Dampvæveri A/S, Horsensvej 72 på Nørremarken d. 4. maj 1948.

På månedens billede ses indbudte gæster og talere omkring fundamentet til den nye fabrik i anledning af grundstensnedlæggelsen og indmuring af de første sten, dokument og gældende mønt.

Blandt de indbudte gæster var blandt andre Vejles borgmester Willy Sørensen og stadsingeniør E. Bollerup. Til venstre taler bestyrelsesformand, højesteretssagfører Gert Jessen.

 
I midten fru Kamma Schlier, datter af grundlægger, fabrikant Jacob Bundegaard, og fru Hilda la Cour, enke efter tidligere direktør Otto Aug. Dornonville de la Cour.

I baggrunden Horsens Landevej (Horsensvej) m. træallé.
Foto: Vejle Stadsarkiv.  

 



Vejle Stadsarkiv på Facebook


Mød Vejle Stadsarkiv på Facebook. Klik her.

VEJLE STADSARKIV | ENGHAVEVEJ 2 | 7100 VEJLE | TLF 76 81 20 00 | VBA@VEJLE.DK

Søg i samlingerne


Nyhedsbrev

Vidste du at ...

du f.eks. kan søge i arkivets store billedsamling i funktionen:"Søg i samlingerne".

Hvis du kun vil søge på eksempelvis billeder, kan du bruge avanceret søgning og vælge lige det arkivmateriale.

Skulle du få lyst til at købe et billede, eller måske flere, finder du arkivets prisliste her.