Ny udstilling Badeliv

Lørdag 1. juni 2019

Gå på opdagelse hen over sommeren i billeder af bade- og fritidslivet ved Vejle Fjord i begyndelsen af 1900-tallet i udstillingen Badeliv.
Næste udstilling på stadsarkivet viser os fritidslivet, der voksede sig stort i første halvdel af 1900-tallet, hvor synet på sundhed og krop ændrede sig, og badetøjet blev mindre.

Tidens fotografier viser, hvordan fritidslivet så ud i Vejle med søbadeanstalt, udflugter til strandene og sejlsport. Se de mange billeder af badeliv ved fjorden for 100 år siden, dengang alle badede i badetøj. Oplev tiden før Albuen blev anlagt som et beskæftigelsesprojekt for arbejdsløse i Vejle, og mød Mille Gade, langdistancesvømmeren, der senere blev verdensberømt.

Udstillingen åbner onsdag den 12. juni 2019 kl. 16.00, hvor viceborgmester Dan Arnløv Jørgensen åbner udstillingen.
Ved fyraftensarrangementet vil vi vise hidtil ukendte privatfotografier fra 1902 til 1911 af Ejnar Flach-Bundegaard, der giver et indblik i fritidslivet hos en af Vejle borgerskabsfamilier.
Stadsarkivet er vært ved et mindre traktement. Alle er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendig.

Luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere