En vandrebog og et 65 års klassejubilæum

Lørdag 13. oktober 2018

I september 2018 modtog Vejle Stadsarkiv en vandrebog fra en gruppe kvinder, der siden deres Realeksamen i 1963 fra Klostergade Skole i Vejle, har ladet vandrebogen cirkulere.  
Klassen bestod udelukkende af piger, og bogen er krydret med breve, udklip, billeder, anekdoter og beskrivelser af pigernes, nu kvindernes liv, uddannelser og karrierer.
Klassen mødes hvert 5. år (de senere år hvert 2. år) og har derigennem vedligeholdt venskaber og sammenhold. Og dermed også sikret, at vandrebogen blev holdt i live.
I forbindelse med klassens 65 års jubilæum har de nu besluttet at aflevere materialet til Vejle Stadsarkiv.
Vandrebogen giver et spændende indblik i, hvordan livet har formet sig for en gruppe Vejle-piger gennem 65 år.
Et bidrag til Vejles lokalhistorie, som stadsarkivet hermed gerne vil sige tak for.

Bemærk! Arkivalier der indeholder personfølsomme oplysninger er beskyttet af en tilgængelighedsfrist på 75 år. Det kræver tilladelse fra stadsarkivet til at se sådant materiale.

Vandrebog: en blandt forhenværende skolekammerater cirkulerende bog med optegnelser af interesse for kammeraterne.
(Citat: Ordbog Over Det Danske Sprog, Historisk Ordbog)

Luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere