Pølsevognen fylder 100 år

Mandag 18. januar 2021

Var det noget med en ”død indianer i kano med brutale løg” eller en ”Henning i presenning med kindrødt” nede fra ”Skinkekutteren”? Måske en ”Congobajer”, eller en kop ”truckertjære” skænket af ”slangetæmmeren”? I pølsevogns universet har slangordene altid været mange og blomstrende – også i Vejle.

Vejle fik sine første pølsevogne i juni 1930. Her annoncerede stifteren af det nystartede Vejle Pølsevogne, Georg Andreas Rasmussen, stolt i avisen, at ”I Morgen Aften kl. 8 kommer Pølsevognene”. Og dagen efter trillede fem pølsevogne fra firmaet ud på Vejles gader til deres stadepladser, hvorfra de solgte wienerpølser til 25 øre og varme rundstykker, datidens pølsebrød, til 5 øre. Avisen fortalte 14 dage senere, at ”Pølsevognene er bleven en stor Sukces”.

De næste mange år var pølsevognene på Borgvold, Nørretorv, Vesterbrogade, Gormsgade og ved Odd Fellow-bygningen en fast del af bybilledet.
De første pølsevogne var primitive trækvogne bygget omkring en primusopvarmet kobberkedel til pølserne og en pølsebrødskasse. Pølsemanden stod ubeskyttet udenfor i al slags vejr. I starten af 1950’erne udskiftede Vejle Pølsevogne de gamle trækvogne med nye lukkede pølsevogne.

Læs også Leif Bauns fine artikel om 100-års jubilaren i VAF her.

Luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere