Find 5 fejl-udstilling i Bryggen

Mandag 14. februar 2022

Leg tidsdetektiv og undersøg 12 historiske fotos for fejl

Har du skarpe øjne? Har du styr på historien? Har du mod på en udfordring?
Så skulle du kigge forbi Vejle Stadsarkivs udstilling ”Find 5 Fejl”, som februar måned ud kan ses på 1. sal i Bryggen (lige over for BR).

I ”Find 5 Fejl” har Vejle Stadsarkiv manipuleret med 12 af vores flotte, gamle fotografier. På hvert billede har vi placeret fem ting, der ikke hører til i den tid, som fotografiet er fra. Spørgsmålet er, om du kan finde dem? Du skal kigge godt efter!

Hvis du lyst, kan du også deltage i ”Find 5 Fejl” konkurrencen om et gavekort på 300 kr. til Bryggen.

”Find 5 Fejl” er en udfordrende og sjov udstilling fra Vejle Stadsarkiv, hvor du skal bruge dit skarpe blik til at finde ”fejl” i historien. Udstillingen åbner også for tanker og snak om, hvordan vores liv og verden mon ville have været, hvis noget, stort eller småt, var gået anderledes. Hvis der var blevet sagt, gjort eller tænkt noget helt andet på et tidspunkt i historien. Måske havde alt været det samme i dag, måske ikke! Hvad tror du?

Luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere