Udstilling: Dansk Vestindien – et stykke Vejle-historie

Torsdag 5. oktober 2017

I 2017 er det 100 år siden, at Danmark solgte De Vestindiske Øer (St. Croix, St. Thomas og St. Jan) til USA, og salget markerede afslutningen på Danmarks tid som kolonimagt og slavenation.

Dansk Vestindiens fremtid blev afgjort ved danmarkshistoriens første folkeafstemning, som fandt sted d. 14. december 1916. Til valget kunne store dele af den danske befolkning, der ikke tidligere havde været stemmeberettigede, stemme. Det var selvfølgelig også tilfældet i Vejle. 

Udstillingen: Dansk Vestindien – et stykke Vejle-historie, fortæller et stykke danmarkshistorie, som har efterladt flere spor i Vejle, end man måske lige umiddelbart forestiller sig.
 
Udstillingen kan ses i vores normale åbningstid.

Foto: Det kgl. Bibliotek (Creative Commons licens)

Luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere