Foredrag om Forbrug og julehandel den 26. november kl. 18-19.30

Mandag 11. november 2019

Julen står for døren, og snart går vi ind i en tid med hygge, fester, gaver og indkøb.
Før forbrugsfesten griber om sig, vil arkivar Maria Mejer fortælle om, hvordan vores hverdagsliv er vævet ind i forbrug.

Vi skal se med historiske briller på hverdagens forbrug og forbrugets udvikling gennem det 20. århundrede gennem eksempler fra Vejles lokalhistorie.
Der var kampagnerne fra bl.a. 1913 og 1927 for Køb Dansk Arbejde, som skulle fremme salget af danske varer.
I 1960’erne var Mælkepoppen et fristed for de unge og deres pigtrådsmusik, sponsoreret af Karolines Køkken, der ønskede at fremme danskernes forbrug af danske mejerivarer.
Vejles pølsevogne leverede den nemme aftensmad, og den saftige burger fra Hendé burgerbar signalerede, at de unge var med på den nyeste trend fra USA i 1980’erne og den travle familie fik fast food til aftensmad.

Praktisk
Sted: Vejle Stadsarkiv, Vedelsgade 17, 7100 Vejle
Tidspunkt: 26. november 2019, kl. 18.00-19.30
Tilmelding skal ske til Dorte Jakobsen på tlf. 76 81 20 00 eller mail til stadsarkivet@vejle.dk

Luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere