Når Højbanen kommer
- et Afskedsord til den vestre Bydel – fra en Østerbo
Mel: Der er et land
Så nærmer Stunden sig, da man parterer
vor gamle By og deler den i to;
ej mere Vestenvinden os generer,
bag Banevolden lever vi i ro.
Fra Slægt og Venner DSB os skiller,
vi kan ej mer hinanden række Haand,
har vi end budt hinanden beske Piller
Ddt smerter dog at bryde gamle Baand.
Men naar vi nu skal dele Byens Goder
hvad faar vi Østfolk saa som vores Part?
En Skole redder vi til vores Poder,
ved Langelinie ligger den saa rart.
Vi sparer sikker aarligt nogle Kroner,
fordi der ingen Læge hos os bor.
I mange Hjem der findes kloge Koner,
og en af dem gør vi til Jordemor.
Vi skænker glad de Folk, der bor i Vesten,
tre Biografer og en Varieté,
at de faar en Brugsret til Arresten,
derpaa vi ogsaa kan med Sindsro se.
Til Apotek man ogsaa Adgang nægter,
men savner vi en Dag en Stang Lakrids,
saa hyrer vi et Dampskib og en Lægter
og henter vort Forbrug i Frederits.
I Afskedsstunden dog vort Hjerte bæver,
vi tænker paa vort Hjems Økonomi;
vil ogsaa nu en venlig Skattekræver
for overflødigt Mammon os befri?
I Vejle Bank vor Mønt har sig formeret,
skal vi nu nøjes med et Strømpeskaft?
Vi føler, vi har alt for lavt vurderet
de Goder vi til denne Dag har haft.
Hvis vore Børn vil se det vestre Vejle
hvor deres Fædre gik i svundne Aar,
maa først med Skib til Munkebjerg de sejle,
taalmodigt vente der, til Toget gaar.
Saa kommer de herind med Firetoget,
de træffer Folk, hvis Fædre vi har kendt,
men det vil sagtens knibe lidt med Sproget,
og de vil synes, alt forkert er vendt.
Aartier ruller, vi bli’r graa af Ælde
og Toget ruller paa sit Dobbeltspor:
vi vore Børnebørn vil Sagn fortælle
om Folk der i ”det fjerne Vesten” bor.
Og taler man til Børn paa Skolens Bænke
om ”vise Mænd” der kom fra ”Østerland”,
vil mangen lille vestlig Peter tænke
paa os, bag Banevoldens østre Rand.
De Baand, der brydes nu, kan aldrig bødes,
man ved jo, Vest er Vest og Øst er Øst,
Og disse to vil ingensinde mødes,
saa taler Kipling – os til liden Trøst.
Jeg ved nok om, en Viadukt man snakker,
Men tror ej paa den, førend jeg den ser:
For mangeaarigt Fællesskab vi takker.
Farvel, du vestre By, vi ses ej mer’!
På Arkivets læsesal kan man kigge i alle Vejle-sangene eller nogle af de andre spændende emnesamlinger.
Højbanen, som den så ud fra Vor Frelser Kirkes tårn i 1941. Fotograf N.P. Larsen.
