Vejle betyder vadested. Det blev navnet for den bebyggelse, som blev anlagt på en holm midt i Vejle Ådal,
hvor Grejs Å optages i Vejle Å, umiddelbart før den løber i fjorden. Vejle er nævnt første gang i 1256,
og de ældste kendte købstadsprivilegier blev udstedt af Kong Valdemar III den 16. august 1327 i Nyborg,
men Vejle er naturligvis ældre.
Arkæologiske udgravninger syd for Kirketorvet viser, at der her har været
bebyggelse tilbage til omkring år 1100.
Sydsiden af holmen omkring Søndergade blev først bebygget, senere bredte byen
sig mod nord.Vejle var helt omkranset af vandløb: Grejs Ås to grene med Omløbsåen
i vest og Mølleåen i øst.I syd udgjorde Sønderåen grænsen og i nord Midtåen.
Det ældste Vejle og borgerne
Byens borgere var handlende og håndværkere.Åerne og fjorden var grundlaget for
en gruppe fiskere, og landbrug
I kom efterhånden til at udgøre en vigtig beskæftigelse for købstadens borgere i takt med at byen blev større,
kunne den i stigende grad betjene det nære opland.
Vejles ældste eksisterende bygning er Sct. Nicolai Kirke fra midten af 1200-tallet.
Den ligger øst for byens hovedstrøg: Søndergade, Rådhustorvet, Torvegade og Nørregade.
Udgravninger i Klostergade tyder imidlertid på, at Vejle har haft en ældre kirke på byens højeste punkt,
før sortebrødrene i årene omkring 1310 opførte et kloster her.
Vejle Mølle er anlagt i 1200-årene med en mere end 700 meter lange møllekanal (Mølleåen) med tilhørende
dæmning mod øst. Desuden havde byen endnu en kanal, Midtåen. De to kanaler har tillige været en
befæstning af Vejle. Gadenavnet, Borgvold, fortæller os om Kongens borg, Castrum Wæthel, der var anlagt,
hvor der i dag er rutebilstation.
I løbet af 1400-årene voksede Vejle ud over den gamle grænse mod nord.
Der opførtes huse på det nuværende Nørregade; Midtåen mistede sin betydning som befæstning og svandt
efterhånden ind fra ca. 20 meters bredde til 1-2 meter. I samme periode blev kongens borg nedlagt.
Bystævnet blev holdt på Kirketorvet ved Sct. Nicolai Kirke. Her lå senere tillige bytinget og rådhuset. Vejles første rådhus blev omkring 1460 opført på hjørnet af det nuværende Kirkegade og Grønnegade. Det nedbrændte i 1530. Året efter gav kongen det faldefærdige kloster til rådhus. Siden er endnu to rådhuse opført på næsten samme plads ved det nuværende Rådhustorv.
Den lille købstad – pest og konkurrence
I 1500-årene og et stykke ind i 1600-årene oplevede Vejle velstandsstigning og vækst.
Vejle deltog med vægt i den stigende eksport af stude, og man handlede med købmændene i Flensborg, Lübeck
mv. Mod midten af 1500-årene havde Vejle hen ved 1.500 indbyggere. I 1584 reducerede pesten byens
befolkning med en tredjedel, ligesom 1600-årene med de mange krige blev en hård tid for byen. I 1654 undgik
Vejle kun lige akkurat at miste sin status om købstad til fordel for Fredericia.
Konkurrencen fra nabokøbstæderne var hård, og Vejle klarede sig dårligt.
Først hen imod slutningen af 1700-årene kom der igen gang i udviklingen.
Vejle var stadig omkring 1800 en lille og ubetydelig købstad med et landligt præg.
Fra den første folketælling i 1769 til 1801 var byens befolkningstal vokset fra 967 til ca. 1300 mennesker.
Havn, jernbane og udvikling
I 1827 blev en helt ny havn øst for byen indviet. Dermed var en vigtig forudsætning for en fortsat udvikling af Vejles erhvervsliv skabt. I 1868 fik byen jernbaneforbindelse med omverdenen, da Vejle blev station på den jyske længdebane. Med oprettelsen af de to privatbaner Vejle-Give i 1894 og Vejle-Vandel 1897, åbnedes mod det vestlige opland. I samme periode fik Vejle tillige en række andre service-institutioner, som gasværk, vandforsyning og telefon.
Fra handelsby til industriby
I 1850 var der ca. 3.300 indbyggere i Vejle; men byen ekspanderede i den sidste del af århundredet så stærkt, at den ved århundredskiftet havde ca. 14.600 indbyggere. Når Vejle kunne optage den store tilvækst, skyldtes det, at det lykkedes byen på få år at udvikle sig fra en handels- og håndværkerby til en udpræget industriby.
Langt ind i 1800-årene var vandkraften en vigtig energikilde til at drive
maskinerne. Den tidlige industrielle udvikling skete derfor udenfor byen
ved Grejs Å og Vejle Å. Endnu ved midten af århundredet lå de store
fabriksanlæg udenfor byen, bl.a. Haraldskær Isenkram- og Kobberfabrik
med 15 ansatte, Lerbæk Teglværk og Tirsbæk Teglværk med henholdsvis
ni arbejdere og 20 arbejdere. Med 150 beskæftigede skilte Grejs
Klædefabrik sig ud fra alle andre. Inde i Vejle fandtes kun 10
virksomheder, der beskæftigede mere end seks ansatte.
Fra midten af 1800-årene oprettedes en mængde virksomheder, hvor flere voksede til store industriforetagender.
Vejle blev i højere grad end andre købstæder præget af storindustrien. Med virksomheder som P. Jensen & Co.
Jernstøberi (1862), C.M. Hess Jernstøberi (1876), Vejle Bolte- og Møtrikfabrik (1899), Vejle Bomuldsspinderi
(1892), Vejle Bomuldsvarefabrikker (1896) og Windfeld-Hansens Bomuldsspinderier (1904).
Det var grundlaget for de to industrigrene, som langt op i dette århundrede skulle dominere Vejles erhvervsliv. Senere måtte disse industrigrene vige førerpladsen til fordel for nærings- og nydelsesmiddelindustrien med Tulip og Dandy som ledende virksomheder. I de sidste årtier har især den nye informations- og kommunikationsindustri trængt sig på. Denne gren af erhvervslivet er i Vejle kendetegnet af en bred vifte af mindre og mellemstore virksomheder.
Boligkvarterer
Behovet for boliger blev i starten løst ved at bebygge de endnu uudfyldte
gader,udnytte baggårdene og ved at bygge ekstra etager på de eksisterende
ejendomme.
I 1890-erne begyndte et nyt arbejderkvarter at tage form i Vestbyen. Syd for byen i Mølholm byggede ledende erhvervsfolk deres villaer.
Nye parcelhuskvarterer skød i 1970-80-erne frem både nord og syd for byen. Væksten gav naturligvis en stærk trafik i bykernen. For at afhjælpe trafikpresset er der gennem tiderne udlagt nye gader, Mølleåen blev rørlagt i 1930-erne og senest blev Vejle Fjord broen åbnet i 1980.
Den socialdemokratiske by
Politisk har Vejle siden århundredskiftet og indtil 1994 været en af
fagbevægelsens og socialdemokratiets højborge. Socialdemokraten
Chr. Jacobsen blev Vejles første folkevalgteborgmester i 1919, og han blev efterfulgt af fire socialdemokratiske borgmestre.
Blandt dem var borgmester Willy Sørensen den mest markante.
Han var borgmester fra 1946 til sin død i 1978. Det socialdemokratiske
monopol på borgmesterposten blev brudt i 1994, hvor et politisk
samarbejde mellem Venstre, Konservative,Radikale og Socialistisk
Folkeparti gav borgmesterposten til SFs Flemming Christensen.
