Historiske Dage: På jagt efter historien – om sygdom i Vejle

Kom til Historiske Dage i Øksnehallen i Kbh. i weekenden d. 25. og d. 26. marts 2017, hvor du kan møde Vejle Bibliotek, VejleMuseerne og Vejle Stadsarkiv på en fælles stand. I år kaster vi os over eksempler på sygdomme igennem tiden, og giver dig fif til, hvordan du kan finde spor i lokalhistorien.

Du kan bl.a. klogere på Haraldskærkvinden, Den Spanske Syge og De Kellerske Anstalter. Undersøgelser på VejleMuseerne har f.eks. vist, at Haraldskærkvinden havde gigt i tommelfingeren, arkivets gemmer vidner bl.a. om tiden i Vejle under influenzaepidemien Den Spanske Syge 1918, og Vejle Bibliotek sætter fokus på De Kellerske Anstalter i Brejning ud fra litteraturen.

Vi hjælper dig selvfølgelig med at finde spor, så kom endelig forbi den fælles stand, hvor vi brander Vejle.
Vejle Sygehus ca. 1920. Fotograf: Lindegaard. Foto: Vejle Stadsarkiv.  

Vi har også en konkurrence til dig. Præmierne er gavekort til Hotel Vejle Fjord og Comwell Kellers Park. Husk at deltage i quizzen på standen, hvis du vil være med i opløbet om at vinde overnatningerne.

For mere om Historiske Dage i Øksnehallen se: www.historiske-dage.dk

Månedens billede

Månedens billede for marts byder på en tur ved fjorden i årets første forårsmåned i 1953, hvor Oskar Jensen tog dette billede af Niels Nielsen Dahl (1871-1961), mens han var ved at bøde garn.

Selvom Niels havde indledt sit arbejdsliv som snedkersvend, kom han til at følge i familiens fodspor som fisker. Det var tipoldefaren Peder Pedersen Ibeck (1741-1806), der var stamfar til fem generationer af erhvervsfiskere ved Vindingland.

Slægten var altid repræsenteret i Vindingland Fiskeriforenings bestyrelse, og de var kendt for deres pælemuslinger.
 Fotograf: Oskar Jensen. Foto: Vejle Stadsarkiv.  

Hvis du vil se flere af Oskar Jensens billeder, eller motiver fra fiskeri ved Vejle, så vises udstillingen "Vinter i Vejle" marts måned ud.



 

Du modtager denne mail, fordi du abonnerer på nyheder fra Vejle Stadsarkiv. Ønsker du at afmelde dit abonnement, kan du gøre det på www.vejlestadsarkiv.dk/Forside/Nyheder

Vejle Stadsarkiv, Vedelsgade 17, 7100 Vejle, tlf. 76 81 20 00, vba@vejle.dk