Jul 2014

Juletræerne



1. december forestiller formerne ved C. M. Hess Fabrikker i forbindelse med juleindsamlingen i slutningen af 1940’erne.
Fotograf: Ukendt. Foto: Vejle Stadsarkiv  

  På vores kalenderbillede for den 2. december står pigerne Johanna Komar og Anna Kollinger med deres dukker foran juletræet. Billedet er fra omkring 1913.
Fotograf: Jacob Komar. Foto: Vejle Stadsarkiv.  

 D. 3. december er vi på Dæmningen i 1939, hvor der er julebelysning for alle pengene.
 
Fotograf: Johs. Rønvig. Foto: Vejle Stadsarkiv.  

 D. 4. december er vi til julefest på Børnebiblioteket omkring 1960.
Til venstre er det børnebibliotekar Eleonora Sørensen, der var ansat ved biblioteket fra 1932-1964.

Fotograf: Ukendt. Foto: Vejle Stadsarkiv.  


Billedet for den 5. december er fra 1970 og forestiller FDF-orkesteret, der spiller for fuld udblæsning, i forbindelse med at julebelysningen tændes.
Fotograf: Allan Simonsen. Foto: Vejle Stadsarkiv.  




Den 8. december er vi i gården ved Becker-Christensens trælasthandel, hvor et lille nydeligt træ gør sit for at lyse op i den mørke tid.
Billedet er fra slutningen af 50'erne.



 
Fotograf: Johs. Rønvig Foto: Vejle Stadsarkiv.  


På billedet for den 9. december er vi helt tilbage i 1920'erne til julefest hos Statens Forskoleseminarium.
Fotograf: Ukendt Foto: Vejle Stadsarkiv.  

  På billedet for den 10. december gemmer der sig et noget anderledes juletræ.
Det er forretningsfolk fra Kirketorvet og Kirkegade, der er forsamlet for at se på et sammenklappeligt juletræ af jern.
Billedet er fra 1964.

Det er købmand Aage Møller, der har træet svævende over hovedet som en jule-glorie.
Fotograf: Allan Simonsen. Foto Vejle Stadsarkiv  
 
  På dagens kalenderbillede er vi helt tilbage i 1912 hjemme hos fabrikant C. M. Hess, hvor børnene Christian Emil og Erna Mathilde læser foran det smukt pyntede juletræ.
På trappen helt ude til højre på billedet sidder den yngste datter Inger Margrethe.
Fotograf: Harald Hess. Foto: Vejle Stadsarkiv.  

  På billedet for den 12. december er vi i november 1963, hvor en amerikansk kæmpegran er på vej til at blive rejst på Rådhustorvet. Faktisk er det kun 11 meter af toppen af det 35 år gamle træ, som har fundet vej til byens centrum.
I Danmark kan en kæmpegran således blive op til 45 meter høj.
Fotograf: Allan Simonsen. Foto: Vejle Stadsarkiv.  

  På billedet for den 15. december er vi helt tilbage i 1914 til Vejle Revyen i Koncertsalen, Orla Lehmannsgade.
Vi er ikke helt sikre på, hvad der foregår på billedet.
Fotograf: Ditlev Nissen. Foto: Vejle Stadsarkiv.  

Under kalenderlågen for d. 16. december gemmer sig et billede af Søndertorv fra 1966.
Om det er et alternativt forsøgt på at udsmykke træet, eller man slet og ret var løbet tør for lyskæder, ved vi ikke.
Fotograf: Allan Simonsen. Foto: Vejle Stadsarkiv.  

På billedet for den 17. december har vi et juletræ, der er kommet helt til tops. Billedet er fra Vejle havn, Nordkajen og forestiller en tremastet skonnert med et juletræ hejst op i masten.
Billedet er fra omkring slutningen af 1930'erne.
Fotograf: Ukendt. Foto: Vejle Stadsarkiv.  

På billedet for den 18. december er vi til juleafslutning i Mølholmbadet i 1972. Her er et juletræ med lys blevet sænket ned i badet, så børnene i vandet kan svømme rundet om det.
Fotograf: Allan Simonsen. Foto: Vejle Stadsarkiv.  

Kalenderbilledet for den 19. december er fra 1939 og forestiller julebelysningen i Sønderbrogade med den oplyste Vejle Vindmølle i baggrunden.
Traditionen med at sætte lys i møllen stammer helt tilbage fra 1936.
Fotograf: Johs. Rørvig. Foto: Vejle Stadsarkiv.  

På kalenderbilledet for d. 22. december er vi til juletræsfest i Vestbyens Fritidscenter i 1972.
280 børn og 100 voksne var mødt op for at danse om juletræet, og det ser ud til, at alle havde en fornøjelig eftermiddag.
 
Fotograf: Allan Simonsen. Foto: Vejle Stadsarkiv.  

På det næstsidste kalenderbillede er vi helt tilbage i tiden under 1. verdenskrig. Her er man forsamlet til juletræsfest i Murernes Fagforening, som bliver afholdt i Arbejdernes Forsamlingsbygning, Nørrebrogade 5
Fotograf: Ukendt. Foto: Vejle Stadsarkiv.  

Så nåede vi til den sidste låge i vores lille julekalender. Vi håber, at i har nydt billederne af over 100 års juletræer fra Vejle. Om det var de private hjemme i stuen eller de helt store, der præger byens pladser og torve.
Med dette sidste billede af hele byens træ på Rådhustorvet, vil vi gerne ønske jer en rigtig god juleaften!
 
Fotograf: Vibeke Østergaard. Foto: Vejle Stadsarkiv.  






Søg i samlingerne


Spørg arkivet

Send mail